Massage

Vi har alle brug for berøring fra vugge til grav. Blid massage er et vidunderligt redskab til nærhed og kontakt, sundhed og velvære – for alle gennem hele livet. Berøring virker beroligende, afhjælper stress og er med til at dække vores behov for nærhed og tryghed. Det handler både om at blive berørt og om at kunne berøre og drage omsorg for andre. Adskillige forskningsresultater har dokumenteret berøringens direkte og afgørende betydning for både kroppens og sindets udvikling

En go’ start på livet som familie

Er dybest set hvad Doula Akademiets massage kurser handler om. Så hvis du

  • arbejder med gravide eller nye mødre som jordemor, doula, sundhedsplejerske, fysio / ergoterapeut, er massør, massageterapeut eller andet indenfor andre grene af det sundhedsfaglige, berøringsmæssige / terapeutiske felt
  • eller har med de mindste at gøre som pædagog, dagplejemor eller noget helt andet indenfor det sundhedsfaglige, pædagogiske eller berøringsmæssige / terapeutiske felt
    OG
  • brænder for at gøre en positiv forskel for mennesker – store såvel som små – i denne afgørende fase af livet – er et eller formentlig flere af disse kurser meningsfulde og relevante for dig

På alle kurserne lærer du om massagens veldokumenterede betydning for krop og sind, og om hvordan de positive effekter spreder sig som ringe i vandet til hele det fællesskab modtageren af massage er en del af (familien).

Blid massage udløser det magiske hormon oxytocin, som både rent fysiologisk sænker puls, blodtryk og dæmper kroppens stress hormon samt styrker immunforsvaret og kroppens egen helingsevne. Sindet beroliges, kropsbevidstheden fremmes og meget, meget mere……

Graviditet, fødsel og det at blive mor/ forælder er en kæmpe transformation

– både fysisk og psykisk. I fagsproget betegnes det som en livskrise med et enormt udviklingspotentiale. Massagen hjælper kvinden ned i kroppen, så hun kan mærke sig selv og sit fundament. Hun støttes i bedre at kunne rumme alle de fysiske og følelsesmæssige forandringer. Massage er med andre ord et fantastisk redskab til at støtte kvindens rejse ind i moderskabet!

At kunne tilbyde berøring til gravide kvinder og deres babyer i maven (du får jo lov til at massere 2 ;-)) OG til nye mødre befordrer endvidere den vigtige kontakt til barnet (bondingen) både før og efter fødslen.

I forhold til babyer

er berøring og bevægelse faktisk deres første sprog.  Det er igennem kroppen og dens sanser, at barnet oplever sig selv og verden omkring sig. Følesansen, som er vores tidligst udviklede og den vigtigste af de primære sanser, er afgørende for både den motoriske og neurologiske udvikling. At kunne give blid berøring til de mindste er derfor med til at støtte op om hele deres udvikling, som allerede starter i graviditeten når følesansen “tændes” omkring 6-8. fosteruge…..

Gravidmassage kursus

Babymassage kursus

Efterfødselsmassage kursus